AARHUS: Aarhus Kommune er nødt til at være med fremme, når det gælder bæredygtighed. Det er afgørende for at sikre, at borgerne i Aarhus har de bedst mulige vilkår for at leve et godt liv. Målet om bæredygtighed bør derfor også afspejle sig i kommunens indkøbspolitik, lyder det fra Bæredygtighedsudvalget i Aarhus.
Aarhus Kommune køber hvert år varer, tjenesteydelser og bygge- og anlægsopgaver for milliarder af kroner. Produktion og transport sætter derfor et enormt klimaaftryk i Aarhus, og det er kommunens ansvar at sikre, at det ikke går ud over borgerne. Sådan siger Bæredygtighedsudvalgets formand Camilla Fabricius (S).
- Borgerne i Aarhus skal kunne vide sig sikre på, at de får ren mad, rent vand og ren luft i deres hverdag. Det har kommunen et medansvar for at sikre, for når lastbilerne oser, påvirker det os alle sammen, når vi åbner vinduet derhjemme, siger Camilla Fabricius.
Krav om bæredygtighed hos leverandører
Magistraten behandlede Bæredygtighedsudvalgets anbefalinger til Indkøbs- og Udbudspolitikken på dens møde i dag. Helt konkret anbefaler Bæredygtighedsudvalget derfor, at der stilles større krav om bæredygtighed til kommunens leverandører. Målet er et markant mindre klimaaftryk, så borgerne i Aarhus har vished for deres sundhed i hverdagen på både kort og langt sigt. Især bør der stilles krav om brug af bæredygtigt materiale og emballage, ligesom leverandørerne fremover bør sikre, at CO2-udledningen i forbindelse med transport mindskes betydeligt.
Udover at sikre aarhusianerne tryghed og ren luft i byen flugter anbefalingen med både FN’s verdensmål og Aarhus-målene om En bæredygtig by med gode by- og lokalmiljøer samt En by, hvor alle er sunde og trives. Målet er endda, at FN’s verdensmål skal integreres i samarbejdet med kommunens leverandører.
- Når Aarhus Kommune køber ind, er det vigtigt, at det først og fremmest er med borgernes ve og vel for øje. Selvom vi er verdens mindste storby, skal vi ikke være bange for at tage et stort ansvar. I fremtiden bør vi ikke bare være verdens mindste storby, men også verdens reneste. Det skal kommunen gå forrest for at sikre, siger Nina Carlslund, medlem af Bæredygtighedsudvalget.
Prøv DK Nyt i 14 dage
Nyheder er værd at betale for
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.