dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi

Bøde til Odsherred for ikke at kryptere arbejdscomputere

Stjålne computere er i høj kurs, fordi de rummer kreditkortoplysninger og personnumre.
11. JAN 2024 13.00

ODSHERRED: Datatilsynet har anmeldt Odsherred Kommune til politiet for ikke at have etableret tilstrækkelige og passende sikkerhedsforanstaltninger. Kommunen er blevet indstillet til en bøde på 100.000 kr. - 200.000 kr., oplyser tilsynet.

Kommunen anmeldte 1. september 2022 selv et brud på persondatasikkerheden, efter at en arbejdscomputer, som indeholdt personoplysninger af følsom karakter, oplysninger om personnummer samt oplysninger om børn var blevet stjålet i forbindelse med et tyveri i en medarbejders hjem. Computerens harddisk var ikke krypteret.

Det viste sig, at kommunen i en årrække - minimum maj 2018 til september 2022 - ikke havde sørget for at kryptere kommunens ca. 1.200 bærbare computere.

Basal foranstaltning

Tilsynet pointerer, at det er forholdsvist simpelt at tilgå filer, der er gemt på en bærbar computer, når harddisken ikke er krypteret - f.eks. ved at flytte harddisken til en anden computer. Stjålne mobile enheder bliver også i højere grad end tidligere gennemgået for f.eks. kreditkortoplysninger og personnumre, inden de eksempelvis sælges videre.

Kryptering af bærbare computere, hvor der behandles personoplysninger, anser tilsynet således for at være en ikke alene relevant, men også oftest både en nødvendig og påkrævet sikkerhedsforanstaltning.

- Som borgere kan vi ikke fravælge, at kommunen behandler vores oplysninger. Derfor er det særligt vigtigt, at vi kan være trygge ved, at der bliver passet godt på dem. Det har desværre ikke været tilfældet i denne sag, hvor en basal foranstaltning som kryptering har manglet - ikke blot på den computer, der blev stjålet, men på alle kommunens computere. Det ser vi med stor alvor på, siger Ditte Yde Amsnæs, kontorchef i Datatilsynet.

Tidligere har Datatilsynet givet tilsvarende bøder for mangende krypering til  Favrskov, Gladsaxe og Hørsholm kommuner samt Civilstyrelsen.

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/boede-til-odsherred-for-ikke-at-kryptere-arbejdscomputere

GDPR