dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi
Jens Dresling, Ritzau Scanpix

Der er som bekendt kun én meningsmåling der gælder

NEDTÆLLING DAG ÷14. Det samme eller noget andet? Den sikreste forudsigelse skal vi hente hos en 100-årig.
22. MAJ 2019 11.15

Her i Nedtællingen beskæftiger vi os ikke med meningsmålinger, af den enkle grund, at så kunne vi gøre det hver eneste dag. Der er som bekendt kun én meningsmåling, der tæller, og det er den, der udføres af Indenrigsministeriet med omliggende myndigheder på en population bestående af 100 pct. af vælgerbefolkningen. 

En af de omliggende myndigheder er Danmarks Statistik, der blandt andet har til opgave at kvalitetssikre den endelige og definitive optælling af stemmer og fordeling af mandater, når vi kommer så langt. En sideeffekt af dette arbejde er, at det er muligt at identificere det valgsted, hvor stemmeafgivningen kommer tættest på landsresultatet, og ved FV15 var det Regstrup i Holbæk Kommune.

Hvis man leder efter helt almindelige vælgere, er det altså her, man skal tage hen, og det er netop, hvad DR Sjælland har gjort. De udsendte medarbejdere har antruffet tre vælgere og spurgt dem, hvad de vil stemme, og svarene lyder, at de muligvis vil stemme det samme som sidst eller måske lidt anderledes eller meget anderledes.

Det lyder ikke alene helt almindeligt, faktisk må man anerkende, at alle tænkelige typer af vælgere er dækket ind af de tre muligheder.

Hvad det samlede valgresultat angår, er den mulige spredning lidt større. Det nuværende Folketing består af ni partier, og med fire nyopstillede er der potentiel chance/risko for 13 i det kommende eller et hvilket som helst tal derimellem. Modsat er der jo ingen garanti, for at alle eksisterende folketingspartier klarer skærene, så der er også en potentiel chance/risko for et nyt Folketing med ned til blot syv partier.

De to nuværende der måske er i farezonen, eller i hvert fald udsat for en vis bevægelse i retning af den, er de to nyeste, Alternativet og Liberal Alliance. Og af de endnu nyere er Klaus Riskær Pedersen den, der står dårligst til at klatre over spærregrænsen. Den sikreste forudsigelse, som endda også er en analyse, er imidlertid fremsat af Allan Karlsson, titelrolleindehaveren i bogen/filmen 'Den hundredårige der kravlede ud af vinduet og forsvandt'.

Hans valgsprog er gangbart overalt og til alle tider: 'Det er som det er, og det bliver som det bliver'. Hvordan (sidstnævnte) ved vi om 14 dage.

 

dknyt tæller dagligt ned til valgdagen. Læs eller genlæs de første nedtællinger:
DAG ÷28. En syg start på valgkampen og en uventet fransk præsidentfavorit
DAG ÷27. I virkeligheden burde man slet ikke skrive det her. Og så alligevel
DAG ÷26. Først nu når vi til det der plejer at være valgkampstart: Plakaterne
DAG ÷23. Jernbanedrift, kønsdrift og sygdom som hver mands herre
DAG ÷22. Grin og græmmelser, plakatkrige og valgvideo med special effects
DAG ÷21. En politikers fødselsdag, og så en fødselsdag der sørger for godt vejr
DAG ÷20. Når kampen på valgplakater også bliver et kommunalt anliggende
DAG ÷16. Valgkamptræthed, nederlagseffekt og et Venstre-V på Dødsstjernen
DAG ÷15. Den iscenesatte virkelighed: Man retter da ikke i pressemeddelelser

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/der-er-som-bekendt-kun-n-meningsmling-der-gaelder

GDPR