Der er en første gang for alting, og sidste weekend var det første gang nogensinde at ordet 'disruption' blev anvendt i et regeringsgrundlag. Ydermere fik den første minister for offentlig innovation Sophie Løhde også hæftet ordet disruptionminister på sig, dog ikke af regeringen selv. Der skal være måde med buzzwords'ene, selv om politik som sådan egentlig er en slags fortløbende disruption i sig selv.
Problemet med modeord er at de alt for ofte bruges som kosmetisk op-pepning af det man plejer at gøre, bare med nye ord. I regeringsgrundlaget bruges ordet i forbindelse med en ambition om at afdække hvor på fremtidens arbejdsmarked væksten ligger, så man kan sørge for at få uddannet folk på den rigtige måde til at samle guldet på gaden op.
Det er der, med forlov, ikke meget nyt i, bortset fra ordet. De der har fulgt med længe nok, kan huske hvordan lignende bestræbelser i tidens løb har ført til eksempelvis overskud af uansættelige lærere afvekslende med lærermangel, overskud af ingeniører afvekslende med ingeniørmangel, arbejdsløse læger på flugt til Sverige afvekslende med lægemangel og man kunne blive ved. Man kan kort sagt godt have sin tvivl om det lykkes bedre at ramme plet næste gang, blot fordi man kalder dem der skal undersøge sagen for et Disruptionråd.
Det er også et af den slags tiltag, der aldrig i livet vil kunne bestå ikke-testen. Hvem vil ikke 'sikre et stærkt Danmark, hvor vi får grebet mulighederne i den teknologiske udvikling bedst muligt'? Anyone? Nej, vel. Hvem vil ikke gerne have at 'alle kommer med i udviklingen og får del i den velstandsudvikling, som globalisering og ny teknologi giver os mulighed for'? De samme som før: Ikke nogen.
Uanset det kan det selvfølgelig være en udmærket idé at gøre sig nogle tanker. Men hvis det skal være nye tanker, er det ikke nok med nye ord, og som alle andre nye ord er disruption sørgeligt misbrugt, som det kun alt for tydeligt demonstreres af eksemplet med at kalde innovationsministeren for disruptionminister bare fordi det lyder smartere.
Ja, innovation kan være disruptiv, og nej, man kan ikke bare kalde al innovation for disruption. Innovation i den gængse form er vel nærmest en løbende tilpasning uden at det udelukker at det eksisterende gen- og omtænkes i nye tilstande og sammenhænge. Disruption rummer en helt anderledes kraft der decideret kan ende i, at det man har kasseres fuldstændigt til fordel for noget nyt og hidtil ukendt.
Det klassiske eksempel er Kodak der var stor, meget stor, på film og kameraer men som blev løbet over ende af digitale konkurrenter i en verden hvor celluloidfilm er praktisk taget ikke-eksisterende og kameraer er en bifunktion i en telefon. Og som endda selv udviklede det allerførste digitale kamera i 1975, men ikke ville producere det, fordi det ville ødelægge markedet for film. Det sidste var rigtigt set, men ikke konklusionen, for andre ville gerne. Disruption i fri udfoldelse.
Et andet, mindre kendt eksempel der ikke har udfoldet sig fuldstændigt endnu: mus og tastaturer. Vi behøver ikke nævne producentnavne, men hvad skal en producent af mus og tastaturer bruge sin innovationskraft på at udvikle for at overleve?
Her skal man tænke på at Kodak med sit brede sortiment af sorthvidfilm, farvefilm, diasfilm, film til 12, 24 eller 36 billeder, film til vanskelige lysforhold, film til øjeblikkelig fremkaldelse og så videre og så videre blev løbet ned bagfra af nogen der ikke vidste det fjerneste om film og faktisk slet ikke var ude på at sælge film til nogen som helst.
Her er der brug for disruption og ikke bare innovation. For hvad skal fx en producent af mus og tastaturer leve af i fremtiden, hvis det stadig skal være redskaber til menneskeligt input til en computer? Det rigtige svar er: talegenkendelsessoftware. Hvad skal man bruge mus og tastaturer til, hvis man bare kan sige til sin computer hvad man vil have den til at gøre?
Så ja, et Disruptionråd er muligvis en god idé, men så skal det være den ægte vare med modeords-disruptionen disrupted til rigtig disruption.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.
