En let akavet samtale i banken

- Har du brug for at overføre penge til andre lande?

Det er de mærkeligste spørgsmål man kan blive stillet under den årlige snak i banken om ens pensionsordninger og andre dele af privatøkonomien. Det skal siges at bankrådgiveren som regel ser undskyldende ud, og det er jo da heller ikke ham, der har fundet på 'Vejledning nr. 9184 af 24/04/2013 om lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask af udbytte og finansiering af terrorisme'.

Men alligevel. Nej, jeg har ikke brug for at overføre penge til andre lande, når bortses fra diverse handel på netsider. Men det er så heller ikke det, spørgsmålet går på. Det er mere sådan, om man er ude på at købe for nogle hundrede millioner kroner Stinger-missiler og den slags? Og det er man jo ikke. Hvordan skulle man også skaffe plads til at have dem liggende?

- Har du brug for at hæve kontanter? Hvor mange og hvor tit?

Hvordan skulle man kunne svare på sådan noget? Nogle af os tilhører en generation, for hvem det var almindeligt altid at have lidt rigtige penge på lommen, og selv om behovet efterhånden er stort set ikke-eksisterende, så kan man jo aldrig vide, om man en dag finder det formålstjenligt at trække en håndfuld sedler i en automat.

Det skal man så lige lade være med at nævne, eller i hvert fald ikke bruge ordet 'formålstjenligt'. For hvilket formål er det så det skal tjene? Det behøver ikke være Stinger-missiler igen, for der er jo også både narko og menneskehandel, hvis det skal være.

Men igen: Den stakkels bankmand kan jo ikke gøre for, hvad loven kræver, at banken skal tjekke sine kunder for. Vi tager det som regel også bare som et underholdende indslag i en ellers meget tal-konkret snak. Et lidt langstrakt indslag, ganske vist, og underholdende på den anstrengte måde, for der er mange flere spørgsmål, og hvis sandheden skal frem er de ikke allesammen lige underholdende.

Men med god vilje kan man såmænd ende med næsten ikke at lægge mærke til det akavede i situationen, lidt ligesom man kan træne sig op til ikke at tage sig af onkel Kurt, der partout vil holde en tale, bare der er mere end fire familiemedlemmer ved bordet. I hvert fald ender vi altid med at konstatere, at der ikke er umiddelbar fare for at banken bliver ufrivilligt medvirkende i korruption, menneskehandel, narko eller terrorisme.

Og så er alt jo godt. Eller?

Desværre er alle ikke lige så sandfærdige og forudsigelige som uspektakulære normal-danske bankkunder. Kedelige typer i udlandet kan finde på at svare, at nej, de har overhovedet ikke noget behov for at overføre penge til andre lande, selv om det lige nøjagtig er det, de er ude på. Og endda penge som de kommet uærligt til. Dog ikke ved at hæve dem i kontanter, kan man forstå på beløbenes størrelse. Men alligevel opdagede banken det ikke.

Måske er det oversættelsen af de mange spørgsmål fra dansk til estisk, der har haltet lidt. For man tør jo ikke tænke den tanke til ende, at alle de inkvisitoriske spørgsmål er komplet værdiløse, fordi de kedelige udenlandske typer ikke svarer sandfærdigt på dem. Og hvordan skulle man så kunne afsløre dem?

Ja, det skal man jo på samme måde som i alle livets øvrige forhold, nemlig ved at se på hvad de gør, og ikke hvad de siger.

Man skulle tro, at en bank, hvis hele eksistensformål er at håndtere penge, herunder tage imod dem, opbevare dem, udlevere dem og eventuelt transportere dem, herunder til andre lande, vil være i stand til at opdage det hvis nogle af dens kunder bruger banken til at udføre netop den slags opgaver. Og måske undre sig hvis der lige pludselig ekspederes summer med mange nuller fra lande, der er notorisk kendt for at være fattige til lande, der er notorisk kendt for ligefrem at svømme over med (andres) penge.

Se, det ville være en god anledning til at tage en samtale som, indrømmet, godt kunne gå hen og blive lidt akavet. Men det behøver ikke være et problem, akavede samtaler er banken jo vant til. For eksempel samtaler der begynder med: 'Har du brug for at overføre penge til andre lande?'