
PODCAST: Ved KV 17 fik Venstre i Nordfyns Kommune 40 pct. af stemmerne, og det skulle give 10 mandater i byrådet. Men efter den matematiske beregning af mandatfordelingen fik Venstre 13 mandater, som svarer til 52 pct.
I andre kommuner var der lignende skævheder, hvor store partier fik absolut flertal på grund af den særlige udregning, som er gældende lov. Til gengæld tabte de små partier på udregningen.
- Vi kan se, at Alternativet, som kom ind i 15 kommuner, ville have fået plads i 42 kommuner med en mere retfærdig beregning, og Nye Borgerlige, som fik et mandat, i Hillerød, ville have fået plads i 13 kommuner, siger professor Ulrik Kjær, Syddansk Universitet.
Han har sammen med professor Jørgen Elklit analyseret på konsekvenserne af den særlige formel, der bruges til omregning af stemmer til mandater, den såkaldt d'Hondtske metode, og de konkluderer, at det kommunale mandatfordelingssystem skævdeler mandaterne, og derfor anbefaler de et nyt system, som vil være langt mere retfærdigt.
Løsning
Ifølge forskerne skal både den gamle formel, som er opfundet af den belgiske jurist Victor D'Hondt, og den senere danske tilføjelse med valgforbund, afskaffes for at opnå en bedre overensstemmelse mellem stemmer og mandater.
- Valgene gennemføres som sædvanligt, kun formlen for fordeling af mandater ændres til Sainte-Laguës metode, og den overfløddigør valgforbundene, som blev indført i et forsøg på at lappe lidt på skævdelingen, som følger af den d'Hondtske metode, forklarer Ulrik Kjær.
I podcasten Vi nørder valg fortæller han også, at selvom valgforbundene blev indført for at hjælpe de små, så har de store partier også taget det værktøj i brug. Lyt med her.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.