dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi

Holstebro åbner tandklinik for socialt udsatte

Klinikken, der hovedsagligt drives af pensionerede, frivillige tandlæger, er en del af kommunens sundhedsprojekt Operation Sundhed
10. JAN 2012 9.26

HOLSTEBRO: I morgen åbner et nyt tilbud om tandpleje til socialt udsatte borgere i Holstebro - Den såkaldte SOK-klinik, Social Odontologisk Klinik.

- Klinikken er et unikt tilbud til en gruppe socialt udsatte borgere, som ikke selv har de nødvendige sociale og økonomiske ressourcer til at prioritere deres almene sundhed, bl.a. plejen af deres tænder. Behovet for tandlægehjælp til denne gruppe af borgere er stort. Hjælpen er vigtig for, at de kan leve et liv uden tandsmerter og for deres generelle livskvalitet, siger udviklingskonsulent i social og arbejdsmarked i Holstebro Kommune, AnnBritt Krogh.

Pensionerede tandlæger på arbejde
Det nye tilbud om tandpleje er blevet muligt via et samarbejde med lederen af Specialtandplejen i Region Midtjylland, overtandlæge Ole Hovgaard, og fire frivillige tandlæger - Ellen Ulriksen, Sven Ole Sø, Erling Aillaud og Klaus Gram.

Tre af de fire er pensionerede tandlæger, og de leverer tandplejen til de socialt udsatte gratis.

SOK-klinikken er en del af et større sundhedsprojekt i Holstebro med titlen Operation Sundhed. Formålet med projektet er at udvikle en indsats med et socialtfagligt islæt for socialt udsatte borgere. Tilbuddet om tandpleje skal være en integreret del af Operation Sundhed frem til projektets afslutning i maj 2014.

Allerede venteliste
Borgerne visiteres til SOK-klinikken af en projektsygeplejerske i Operation Sundhed. Tilbuddet er ikke konkurrenceforvridende, da de borgere, der får tilbud om behandling, er indskrevet i Operation Sundhed og ikke er patienter hos de privatpraktiserende tandlæger i kommunen.

- Klinikken holder åbent hver anden onsdag kl. 10-13, men vi håber, at der på længere sigt bliver mulighed for at holde åbent hver onsdag. Der er et stort behov. Det understreges bl.a. af, at der allerede nu er venteliste. Der er fuldt booket frem til starten af april, siger AnnBritt Krogh.

Prøv DK Nyt i 14 dage

Uforpligtende

Nyheder er værd at betale for

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/holstebro-aabner-tandklinik-for-socialt-udsatte

GDPR