dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi
Mads Claus Rasmussen, Ritzau Scanpix

Hvis publikum er et problem, hvad er vælgerne så ikke?

NEDTÆLLING DAG ÷1. Konspiration, diskrimination og hvad har vi. Nu har den her valgkamp snart varet længe nok.
4. JUN 2019 10.52

Selv folketingskandidaterne, som jo da ellers er dem, der gerne vil vælges, har efterhånden svært ved at skjule, at de ikke orker mere valgkamp. På en måde meget solidarisk med dem der skal stemme på dem. Om ikke andet har den langvarige valgkamp haft dén effekt, men om den også har andre, politiske, ved vi først efter i morgen.

Vi nærmer os vel også det punkt, hvor der ikke længere kan siges noget, der ikke allerede er sagt, i hvert fald hvad angår politisk substans. Det udenom, derimod... Efter partiledernes tv-debat i DR var både Pia Kjærsgaard og Søren Espersen ude med kritik af et 'nøje udvalgt' publikum, der ikke brød sig om Dansk Folkeparti, og i Alternativet hævdes der at være en slags religionskrig mellem to kandidater af pakistansk afstamning, hvoraf mindst den ene fraråder at stemme på den anden.

Med hensyn til førstnævnte har DR afvist. Publikum bestod af dem, der selv havde tilmeldt sig, og det havde DF så åbenbart overset og forsømt at placere kernetropper i studiet. Der røg den konspirationsteori. Og hvad sidstnævnte angår, har det vel til alle tider været OK, at nogen ikke vil stemme på nogen, uanset årsag. Hvis det er diskrimination, som Jyllands-Posten kalder det, så er der virkelig meget af det, idet man jo højst kan stemme på én og derfor ikke på alle de andre.

Måske er det så også diskrimination, der har ramt Karsten Hønge efter hans fravalg af Europa-Parlamentet, som han ellers blev valgt til i forrige weekend. Målinger både for B.T. og for Ritzau dømmer ham mere eller mindre ude, men strengt taget er det jo uinteressant, hvad en bred vifte af vælgere landet over mener i den sag. Derimod er det topinteressant, hvad SF-vælgere i Fyns Storkreds mener, de er bare ikke blevet spurgt. Endnu.

Det bliver de i morgen. Der er 1 dag tilbage.

 

dknyt tæller dagligt ned til valgdagen. Læs eller genlæs de første nedtællinger:
DAG ÷28. En syg start på valgkampen og en uventet fransk præsidentfavorit
DAG ÷27. I virkeligheden burde man slet ikke skrive det her. Og så alligevel
DAG ÷26. Først nu når vi til det der plejer at være valgkampstart: Plakaterne
DAG ÷23. Jernbanedrift, kønsdrift og sygdom som hver mands herre
DAG ÷22. Grin og græmmelser, plakatkrige og valgvideo med special effects
DAG ÷21. En politikers fødselsdag, og så en fødselsdag der sørger for godt vejr
DAG ÷20. Når kampen på valgplakater også bliver et kommunalt anliggende
DAG ÷16. Valgkamptræthed, nederlagseffekt og et Venstre-V på Dødsstjernen
DAG ÷15. Den iscenesatte virkelighed: Man retter da ikke i pressemeddelelser
DAG ÷14. Der er som bekendt kun én meningsmåling der gælder
DAG ÷13. Løkke fører stort, og Østergaard, Pape, Skipper bagud efter Paludan
DAG ÷12. Hvad man godt må skrive og hvad man skal lade være med at skrive
DAG ÷ 9. Endnu et protestvalg, denne gang var det en protest mod protesten
DAG ÷ 8. Nu risikerer det at gå helt ad helvede til for vikaren fra helvede
DAG ÷ 7. Tankeløs ærlighed, vaklen i troen og en daglig temperaturmåling
DAG ÷ 5. Færdig med valgkampshelligdage og en udvandring der gav presse
DAG ÷ 2. En valgkamp som ingen anden blev lige 49 minutter kortere

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/hvis-publikum-er-et-problem-hvad-er-vaelgerne-s-ikke

GDPR