Kære Folkemøde, ryk det hele et halvt døgn

Efter sidste års og dette års Folkemøde har institutionen nu bevist, at den kan overleve både et folketingsvalg, og noget der ligner en regnstorm. Sidstnævnte indtraf ganske vist kun som en stribe dramatiske forudsigelser, men selv om hverken mængder eller heftighed levede op til forudsigelserne, så var fredagen dog lidt våd i det.

Men - og det er det afgørende - selv om solskin og lune i luften altid lægger et par streger til en god oplevelse, så var oplevelsen selv i regnvejr stærk nok til ikke at blive reduceret til en dårlig oplevelse. Folkemødet holdt vand, hvis man må være så fri.

En anden iagttagelse fra sidste år og i år: Det kan godt være at Folkemødet officielt åbner torsdag, men der er tiltagende tilslutning til for-festen om onsdagen. Både den individuelt drevne på udskænkningsstederne og den lidt mere organiserede. Begge år har Pilegården lagt lokaler til en tyvstart, i år opgraderet med deltagelse af selveste Folkemødets mor, borgmester Winni Grosbøll. Mere semi-officielt bliver det vist ikke.

I den anden ende af Folkemødet er den herskende opfattelse mindst lige så entydig: Søndagen er en ikke-dag, uanset hvad der i øvrigt står i programmet. Der er ganske vist en del arrangementer, faktisk helt præcist mindst ét pr. stadeplads, men man kan roligt gå ud fra, at de allerfleste af dem kun bliver holdt, fordi det er et kontraktkrav.

For overhovedet at få en stadeplads skal man have mindst et arrangement hver af de fire folkemødedage, og i den sammenhæng er søndag en lige så fuldgyldig folkemødedag som torsdag, fredag og lørdag. Blandt de tilrejsende folkemødedeltagere, der ikke er bundet op af nogen kontrakt, er søndagen derimod bare en tømmermændsdag, om ikke andet så mentalt.

Søndagen er dagen efter festen, den dag man rydder op og pakker ned. En dag hvor man muligvis godt kan være i humør til en rask diskussion, men så skal det være en, man selv deltager i over et glas, ikke en man sidder og hører på i et telt.

Som forløb betragtet er Folkemødet i vidt omfang organiseret som en musikfestival, og musikfestivalen over dem alle, Roskilde Festivalen, tog sidste år et lignende bestik og rykkede det hele fra torsdag-søndag til onsdag-lørdag. Derved blev søndagen netop det, som søndage er beregnet til, nemlig den dag man bruger til at regenerere, inden man skal på arbejde igen mandag. En ændring, der blev modtaget så godt, at Roskilde holder fast i den i år.

Hvis man lægger de to indledningsvise iagttagelser sammen og kombinerer med erfaringen fra Roskilde, ligger konklusionen lige for: I stedet for at kontrakt-beskrive sig ud af at ingen gider gå til møder om søndagen, og i stedet for at overlade onsdagen til initiativer uden for et i øvrigt brilliant koncept, så tag bestik efter det folkelige kompas og ryk det hele et halvt døgn. Det er jo da et Folkemøde. Spil med i stedet for imod.

Der er intet i vejen for, at Folkemødets åbningstale kan holdes onsdag aften, og der er i særdeleshed intet som helst i vejen for at lade hele slutte med det brag lørdag aften, som det i forvejen er. Søndags-eftermatheden skal nok overleve, måske vil den endda kunne fremkalde uofficielle initiativer til glæde for dem, der ikke kan bekvemme sig hjem.

Til gengæld vil Folkemødet kunne nyde godt af fuld gas i tre hele dage plus aftenen forinden i stedet for to og en halv dag og en mat, mat formiddag. Er det et godt bytte eller hvad?

Under Folkemødet har dknyt rapporteret dagligt 'ovrefra'. Læs eller genlæs tidligere klummer:

• Onsdag: Dagen før dagen. I morgen er der dømt Folkemøde.
• Torsdag: Åbning og så 2950 andre events på årets #fmdk.
• Fredag: Man må skille sig ud fra teltene - med båd eller stue.
• Lørdag: Hvis vejret er et løftebrud er meteorologi så politik?