Kommuner bør satse på frivillig hjælp til børnefamilier

I to timer om ugen kommer der et sæt frivillige hænder ind ad døren og hjælper med alt fra tøjvask og rengøring til lektiehjælp, samtaler om stort og småt eller en tur ud i det grønne med børnene. Det er et tilbud, som kriseramte børnefamilier i flere og flere kommuner bliver mødt med igennem frivilligorganisationen Home-Start Familiekontakt.

Der bliver i kommunalt regi i vidt omfang taget rigtig fint hånd om udsatte eller socialt belastede familier med en bred vifte af tilbud og hjælpeforanstaltninger. Men et stort antal børnefamilier, som ellers er velfungerende, oplever i perioder at være slået ud af kurs. Det kan være, den ene forælder er blevet alvorligt syg, familien kan være ramt af arbejdsløshed, dødsfald, skilsmisse, manglende netværk eller andre forhold, som betyder, at der ikke er overskud til at få hverdagen til at hænge ordentligt sammen.

I mange kommuner findes der ingen tilbud til disse familier. De er groft sagt 'for gode' til at få del i de almindelige sociale tilbud, men er uden en ekstra støtte i hverdagen i risiko for at knække helt og i værste fald ende som en sag om vanrøgt, vold eller alkoholmisbrug. Det vil dels være en privat katastrofe for den enkelte familie, og dels vil det i et samfundsøkonomisk perspektiv være meget dyrere for kommunerne at skulle feje skårene op efterfølgende, hvis man lader familierne sejle deres egen sø, til de bliver 'dårlige nok' til de kommunale tilbud.

Et tilbud om periodisk ugentlig frivillig aflastning kan være med til at give en sårbar familie fornyede ressourcer til at komme på fode igen. Et sådant tilbud er Home-Start, og det engelske koncept har vist sig både effektivt og levedygtigt i en række lande.

Det er enkelt, og det virker
Både i KL og på nationalt plan bliver der talt ivrigt om større involvering af civilsamfundet. En arbejdsgruppe bestående af ministre, frivilligforeninger, KL, Danske Regioner, borgmestre etc. har sågar offentliggjort et decideret charter for samarbejdet mellem civilsamfundet og det offentlige. Og en række kommunalpolitikere har allerede vist initiativ og fremsynethed ved at indgå samarbejde med Home-Start.

Siden opstarten i 2008 er der etableret lokalafdelinger i 13 kommuner, og Home-Start er i dialog med yderligere 22, som af egen drift har henvendt sig. 900 familier er foreløbig blevet hjulpet, og 300 familier med i alt 525 børn modtager lige nu hjælp.

Kort fortalt er Home-Start en tordnende succes, og årsagen til det er ifølge både kommunerne og familierne den banale, at det virker. Den enkleste løsning er ofte den, der er sværest at få øje på. Til gengæld er den også tit den bedste. Og konceptet for Home-Start kan beskrives utrolig enkelt:

• En familie henvender sig til Home-Start -> Home-Start matcher familien med en frivillig familieven
• Familien modtager hjemmebesøg ca. 2 timer/uge i forløb på 6-12 mdr.
• Besøgene kan for eksempel bestå af hjælp med det huslige eller aflastning med børnene

Eksempel: Enlig mor til to på et og fem år er lige flyttet. Ingen penge. Hun bliver syg. Pasningstilbud i hver ende af byen. Intet transportmiddel. Klapvogn gået i stykker. Mor slæber et årig. Fem årig må gå. I blæst og kulde begge veje, mange kilometer. Den frivillige familieven ringer straks til den lokale koordinator, som foreslår moren, at han skaffer cykel og trailer. Ønsket sættes på Home-Starts lokale genbrugsbutiks hjemmeside den ene dag. Næste dags aften er der tilbudt to trailere samt en cykel. Den frivillige familieven gør det hele køreklar og afleverer til familien. Såre enkelt.

KL: Investér, før det sker
Ud over de mange hundrede familier, som er blevet og bliver hjulpet af Home-Start, har mere end 1000 familier måttet henvende sig forgæves, da der ikke var lokalafdelinger i deres respektive kommuner. Det vidner om konceptets store popularitet blandt familierne, men også om, at udbredelsen af Home-Start til resten af landets kommuner har svært ved at følge med efterspørgslen. Det er ærgerligt, ikke mindst fordi de kommuner, som allerede er med, er så begejstrede for konceptet.

Når Home-Start ikke kun er et hit hos familierne, men også hos et stigende antal kommuner, skyldes det til dels, at det også på bundlinjen er en god ide. Kommunerne oplever simpelthen, at der er samfundsøkonomisk ræson i en investering i tidlig indsats, hvilket jo også er i fin forlængelse af titlen på KL's eget socialpolitiske udspil fra 2013: 'Investér, før det sker'.

Statistisk, erfaringsmæssigt og ikke mindst forskningsmæssigt er det veldokumenteret, at der er langt bedre ræson i at gøre en tidlig indsats over for sårbare familier, end i at løse de potentielt langt tungere sociale problemer, når de først er opstået.

Den amerikanske Nobelpristager i økonomi, James Heckman har forsket i tidlig indsats, og hans forskning påviser en stejlt faldende effektivitet af sociale foranstaltninger jo senere i forløbet, de kommer.

Der findes kort sagt ikke gode argumenter imod en tidlig social indsats. For det første er det betydningsfuldt for familiens fremtidige sociale kurs, og for det andet vil der være bemærkelsesværdige besparelser at hente på de senere og ofte ganske dyre indsatser. Hertil kommer udgifterne til alle dem, som af sociale årsager ender i permanent offentlig forsørgelse.

Så billigt er det for kommunen
Grundlæggende er Home-Start baseret på frivillighed og er derfor en ganske omkostningslav indsats for kommunerne. Det eneste, der kræves af den enkelte kommune, er som udgangspunkt en investering i en del- eller fuldtidsansat koordinator, som kan varetage organiseringen og driften af en lokalafdeling i kommunen. Det vil som tommelfingerregel rundt regnet sige 4-600.000 kr. på årsbasis.

Der vil selvfølgelig være variationer afhængig af, om der er tale om Mariager eller Københavns Kommune, men det er der, niveauet ligger. Dertil kommer, at der i forskellige kommuner vil være varierende grad af frivilligt engagement. I Thisted er der for eksempel så stor tilslutning til lokalafdelingen af Home-Start, at de frivillige også driver en genbrugsbutik, som er med til at betale noget af gildet.

Det skal ikke være nogen hemmelighed, at Det Obelske Familiefond støtter Home-Start økonomisk, og at vi som en naturlig følge heraf gerne ser projektets fremme og udbredelse i kommunerne.

Social sårbarhed, tidlig indsats, frivillighed og hjælp til selvhjælp er nogle af vores strategiske fikspunkter. Og når vi gerne vil slå til lyd hos kommunerne for, at interessere sig for Home-Start, er det netop fordi, Home-Start er et mønstereksempel på et projekt, som med stor succes forener disse elementer til glæde for både familierne og kommunerne.


Af Sune Gylling Æbelø, kommunikationschef, Det Obelske Familiefond