
Få har som Mette Touborg erfaring med både politisk og administrativ ledelse i det offentlige. Tidligere borgmester for SF i Lejre, siden direktør for kultur og fritid i Københavns Kommune og det seneste år hospitalsdirektør i Holbæk. Men springet er ikke så stort, som hun forudså, faktisk er offentlig ledelse en sammensat størrelse, hvor samarbejde er nøglefaktor, siger hun i podcasten Ledelse i forandring.
- Direktionen og politikerne har stor indflydelse, men det har man også i driftsorganisationen. Min pointe er, at indflydelse ligger ikke ét sted. Indflydelse ligger alle steder, og hvis vi rigtig skal flytte noget, så skal vi jo flytte det sammen, siger Mette Touborg, som stadig er bevidst om – og glad for – at den visionære del af arbejdet og de politiske udmeldinger sker på et andet niveau end hendes eget.
Godt et års erfaring i sundhedsledelse gør hende med eget ordvalg fortsat til en novice i branchen. Men tanker om både nutidige og fremtidige udfordringer for sundhedsvæsenet i almindelighed og hendes egen arbejdsplads i særdeles har hun gjort sig. Og mens hun er sin rolle som embedskvinde bevidst i forhold til politikerne, ser hun masser af muligheder for et regionalsygehus som hendes eget. Hvis man gør op med indgroede vaner og silotænkning.
- Vi kan ikke lukke os og sige, at sygehuset er en silo for sig selv, og inde på sygehuset er vi yderligere en række siloer under forskellige specialer. Vi er simpelthen nødt til at arbejde mere sammen på tværs, både på det enkelte sygehus, men også mellem sektorerne. Det gælder også samarbejder med kommunerne omkring, hvad kan vi tilbyde dem. Der vil der også være et øget behov i forhold til, hvad vi har været vant til, siger Mette Touborg.
Abonnenter kan læse hele interviewsamtalen på Kommunen.dk
Podcasten kan også høres på Spotify her:
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.