
Podcast: Det var et tilfælde, der førte journalist Andreas Munk på sporet af den store skandalesag i Fredericia. I en specialudgave af vores podcast fortæller journalisten fra Ekstra Bladet, at han i første omgang undersøgte flere borgmestres private ejendomme for uregelmæssigheder.
Og der stødte han først på, at tidligere borgmester Jacob Bjerregaard (S) havde købt en attraktiv kommunal byggegrund for næsen af andre interesserede. Derfra begyndte Ekstra Bladet at oprulle sagen, som foreløbig er kulmineret med en politianmeldelse af et muligt alt for tæt forhold mellem den tidligere borgmester og kommunens kommunaldirektør Annemarie Zacho-Broe. Det afvises af dem begge.
Skandale
I podcasten fortæller kommunalekspert ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Roger Buch, at hvis der har været et tæt forhold mellem de to kommunale topfolk, så kan sagen udvikle sig til en af de største kommunale skandaler.
Roger Buch peger på, at det for nylig kom frem, at der allerede i maj 2019 blev stillet spørgsmål til borgmesteren om rygter, der talte om hans forhold til kommunaldirektøren. Og det var meget tæt på det tidspunkt i 2018, hvor Frederica fyrede den tidligere kommunaldirektør og erstattede ham med Annemarie Zacho-Broe.
I podcasten fortæller journalist Andreas Munk også om en magtkamp i kommunen, hvor nogle topfolk forsøgte at forhindre, at Ekstra Bladet fik udleveret belastende dokumenter og notater om Jacob Bjerregaards grundkøb.
Du kan høre hele udsendelsen på Kommunen.dk.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.