
Mandag 12. april trådte modellen for automatiske lokale nedlukninger i kraft. Efter de nyeste smittetal er Ishøj Kommune og sognene Hedeager i Herning og Kollerup-Fjerritslev i Jammerbugt fra tirsdag omfattet af lokale nedlukninger efter den automatiske model.
En kommune kommer under nedlukning, hvis grænsen på et incidenstal på 200, korrigeret efter antal test, krydses. Det samme gælder for et sogn, hvis der er 400 smittetilfælde pr. 100.000 indbyggere på en uge, samt mere end 20 smittetilfælde og en positivprocent på to. I det tilfælde skal der lukkes ned for alle skoler, SFO'er og uddannelsesinstitutioner i kommunen eller sognet.
Ishøj Kommune har et testkorrigeret incidenstal på 260 og er derfor fortsat nedlukket. Hedeager Sogn har et incidenstal på 963, 44 nye smittede og en positivprocent på 3,8, mens Kollerup-Fjerritslev Sogn har et incidenstal på 585, 22 nye smittede og en positivprocent på 2,5. Dermed blev de nedlukket mandag. Trods Rødovre Kommune har et incidenstal på 178, er kommunens skoler og fritidsordninger forsat under nedlukning til og med 14. april.
mh
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.