Oprør fra social og politisk udkant, ikke geografisk

Oprøret fra udkanten, som resultatet af FV15 er blevet kaldt, kom i virkeligheden ikke fra fra geografiske udkant, men fra den sociale udkant. Og den politiske udkant.

Sådan udlagde professorerne Kasper Møller Hansen fra Københavns Universitet og Rune Stubager fra Aarhus Universitet deres bog 'Oprør fra udkanten', som udkommer i dag, og som med diverse enkeltelementer har præget nyhedsstrømmen de seneste dage. Bogen er baseret på Valgundersøgelsen 2015 og belyser vælgernes adfærd ved FV15, og udgivelsen blev på dagen markeret officielt med en præsentation på en konference på Christiansborg.

- De geografiske forskelle er i virkeligheden sociale, sagde Rune Stubager om det bekendte danmarkskort, der farvede Syd- og Sønderjylland og store dele af Sjælland gult med Dansk Folkepartis dominans.

- De sociale forskelle falder sammen med vælgernes geografiske fordeling, men stemmeafgivningen var ikke styret af geografiske faktorer forstået som lokale politiske emner. Hvis man vil forstå, hvad det var der skete ved FV15, er det de sociale faktorer og ikke de geografiske man skal se på, sagde Rune Stubager.

Tre sociale faktorer - og en politisk
Der var tre afgørende sociale faktorer, der fik vælgerne til at skifte til Dansk Folkeparti og give det dets bedste valg nogen sinde: Lav indkomst, lav uddannelse og høj risiko for at blive ramt af sociale begivenheder.

Blandt vælgere med lav indkomst var der 7 pct. flere der skiftede til DF, blandt vælgere med lav uddannelse 13 pct. flere, og blandt vælgere der selv følte sig i risikogruppen for at blive ramt af sociale begivenheder også 13 pct. flere. Dertil kommer endnu faktor, denne gang en politisk: Blandt vælgere med høj mistillid til politikere var der 13 pct. flere, der skiftede til DF.

Hvad det angår deler Dansk Folkepartis vælgere position med Enhedslistens, der også ligger helt i bund i forhold til tillid til politikere som gruppe. Knap så ringe tillid har SF's, Liberal Alliances og Alternativets vælgere, men helt godt er det kun blandt de fire gamle partiers vælgere.

Her er det radikale vælgere der ligger i top, men også socialdemokratiske, konservative og Venstre-vælgere ligger højt med et gennemsnit på 60 pct.'s tillid. Heroverfor står vælgere der stemmer DF, EL, SF, LA eller ALT med i gennemsnit kun 35 pct.'s tillid.

Undersøgelserne viser i øvrigt også at mistilliden er vokset markant over de seneste cirka ti år, men giver ikke noget konkret bud på årsagerne.

Mere troløse end nogensinde
Andre resultater af vælgeradfærdsundersøgelsen er, at omfanget af vælgere, der skiftede parti ved FV15, nåede op på næsten samme niveau som ved FV73, fortalte Kasper Møller Hansen ved præsentationen.

FV73 skrev sig ind i den (dengang) nyere politiske historie som 'jordskredsvalget'. Det sendte både Fremskridtspartiet, Centrum-Demokraterne og Kristeligt Folkeparti ind på den politiske scene og gav comeback til Retsforbundet og Danmarks Kommunistiske Parti.

Altså en kraftig politisk ommøblering, drevet af partier der alle er ude igen, og der var da også hele 44 pct. af vælgerne der skiftede parti ved FV73. Mindre spektakulært gik det for sig ved KV15, men alligevel nåede procenten op på 42 pct.

Til gengæld har andelen af vælgere, der først besluttede sig i løbet af valgkampen, aldrig været højere end ved FV15. Næsten hver anden vælger var ikke sikker på hvor krydset skulle sættes, da FV15 blev udskrevet.

Mere om bogen 'Oprør fra udkanten'.

Se også websitet Det danske Valgprojekt med alle tallene fra vælgeradfærdsundersøgelsen.