Kommunernes kommunikationsafdelinger havde over 50 pct. flere journalister ansat i 2017 end i 2010. I regionerne var stigningen mere beskeden: 12,4 pct., mens staten placerer sig midt imellem med en stigning på 25,0 pct., fremgår det af et svar til Folketingets Finansudvalg fra økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll-Bille (LA).
De procentvise stigninger dækker over følgende antal årsværk på journalistoverenskomst:
- 168,6 i 2010 > 258,6 i 2017 (kommuner)
- 73,8 i 2010 > 86,2 i 2017 (regioner)
For statens vedkommende er tallene opgjort uanset overenskomst:
- 657,1 i 2010 > 821,3 i 2017 (staten)
Når tallene for kommune og regioner udelukkende gælder ansatte på journalistoverenskomst, skyldes det, at kommunikation 'ikke er en stillingsbetegnelse i statistikken fra Kommunernes og Regionernes Løndatakontor', hedder det i svaret fra økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll-Bille (LA).
Til sammenligning ville blot 400,7 af de i alt 821,3 årsværk i staten i 2017 være talt med, hvis tallene for staten også kun skulle have omfattet ansatte på journalistoverenskomst.
Ifølge opgørelsen er lønudgifterne til journalister i kommuner og regioner i 2017 henholdsvis 147,1 mio. kr. og 51,1 mio. kr., og til journalister og andre kommunikationsmedarbejdere i staten ca. 473,5 mio. kr. Stigningerne i antallene kan for kommuners og regioners vedkommende omregnes til ca. 146 sosuassistenter og for statens vedkommende til den årlige lønsum for ca. 235 sosuassistenter, hedder det i svaret til Folketingets finansudvalg.
Se ministerens svar til Finansudvalget.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.