dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi
Præsidiemedlem Jens Rohde (R) vil se nærmere på statsrevisor Britt Bagers (V) afgang i utide.
Niels Christian Vilmann, Ritzau Scanpix

Radikal utilfredshed med Venstres farvel i utide til statsrevisor

Britt Bager (V) skal på barsel og vil blive udskiftet med Troels Lund Poulsen (V), dog først når hendes barselsorlov er slut. Jens Rohde (R) 'kender ikke til fortilfælde'. Men de findes. Læs her om et par stykker.
21. AUG 2020 11.58

Venstres statsrevisor Britt Bager skal på barselsorlov ved det nye folketingsårs begyndelse og erstattes af partifællen Troels Lund Poulsen, som fortsætter på posten, når Britt Bager vender tilbage i oktober næste år. Hun havde dog gerne fortsat, siger hun til Politiken, og udskiftningen vil af den radikale Jens Rohde blive bragt op i Folketingets Præsidium, hvor han selv er medlem.

Han 'kender ikke til fortilfælde, hvor en statsrevisor er fjernet før tid', siger han til Ritzau. Statsrevisorer vederlægges med ca. 30.000 kr. om måneden og udpeges om udgangspunkt for fire år, og Britt Bager skulle efter den model have fortsat til oktober 2022, altså et år mere.

Der er dog fortilfælde, eksempelvis blev socialdemokraten Lennart Damsbo-Andersen pr. 1. januar 2017 i en lignende manøvre udskiftet med partifællen Henrik Sass Larsen. Få måneder inden afløste det daværende LA-medlem Simon Emil Ammitzbøll-Bille den konservative Lars Barfod, idet de to partier havde delt posten mellem sig med to år til hver.

Jens Rohde vil ikke desto mindre have Folketingets formand til 'at redegøre for de nøjagtige regler'. Han understreger, at De Radikale ikke vil blande sig i, hvem Venstre udpeger som statsrevisor, det er kun Britt Bagers afgang i utide, han interesserer sig for. Han påpeger desuden, at det vil være ulovligt, hvis afskedigelsen har forbindelse til Britt Bagers barsel.

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/radikal-utilfredshed-med-venstres-farvel-i-utide-til-statsrevisor

GDPR