Stoleleg om folketingsmandaterne

Et folketingsvalg i Danmark gælder 175 pladser i den fastlandseuropæiske del af Riget, og med forventeligt omkring 900 kandidater denne gang, vil knap en femtedel af dem blive valgt og lidt over fire femtedele af dem blive vraget. Det præcise tal kendes først, når fristen for kandidatopstilling er udløbet, og det gør den lørdag kl. 12.

Uanset det præcise tal, skal vi tilbage til begyndelsen af 00’erne for at finde lige så mange kandidater at vælge mellem. De seneste tre valg har tallet ligget lige omkring 800, med faldende tendens selvom der kom et parti mere til ved FV15 (Alternativet). Tilbage ved FV05 og FV01 var der også ti partier, men det var før strukturreformen, og derfor var der flere opstillingskredse og derfor også flere kandidater, henholdsvis 947 og 984.

13 partier til et folketingsvalg har vi ikke haft siden 1990. Dengang var der 1.294 kandidater i spil, og foruden reduktionen i antal opstillingskredse spiller det også ind, at de helt små partier har indset, at det er spildt krudt med fuld bemanding i samtlige opstillingskredse.

Hvor tallet lander, bliver i praksis først offentligt kendt på mandag, men før tilkomsten af Stram Kurs som det 13. opstillingsberettigede parti, havde Kvinfo i kønspolitisk øjemed foretaget en optælling, der i slutningen af april landede på 865 kandidater, så omkring 900 er nok et meget godt gæt på et endeligt antal og dermed altså ifølge almindelig forholdstalsregning udsigt til at små 20 pct. af dem bliver valgt.

Sandsynligheden for at netop dét sker, er på 100 pct. Den er nem. Men på enkeltkandidat-niveau bliver det straks vanskeligere. Ikke alle kandidater har 20 pct.’s chance for at blive valgt, nogle af dem har 0, og andre har 100, i begge tilfælde på nær en meget yderlig decimal til brug for mirakler henholdsvis katastrofer.

Men i almindeligt talesprog er der en god del kandidater, som er sikre på blive valgt uanset hvad, og endnu flere der er sikre på ikke at blive det. Det svære er dem der har en chance et sted midt imellem, jo sværere jo tættere på midten.

Dog, der findes måder at vurdere chancerne på.

Hvordan står partiet generelt i forhold til sidst? Hvor stor margin blev en given kandidat valgt med sidst? Er der sket ændringer i den øvrige personsammensætning i storkredsen, som enten har gjort en masse personlige stemmer ledige (Helle Thorning-Schmidt, Johanne Schmidt Nielsen, Søren Gade), eller som må forventes at koste andre kandidater personlige stemmer (Morten Messerschmidt, Tommy Ahlers)? Har en enkeltkandidat begået sig særlig heldigt eller uheldigt, så det trækker op eller ned? Og så videre.

Det kan forekomme uoverskueligt, hvis man forsøger at rumme alt og alle på én gang, men tygger man sig igennem storkreds for storkreds, er det faktisk muligt at skabe en slags overblik over, hvad der er sandsynligt, og hvad der bare er muligt, henholdsvis usandsynligt og helt umuligt. Vi er langt fra de mikroskopiske decimaler på usikkerheden, men selv med uundgåelige fejlskud indregnet kan man godt nå op på en helt hæderlig præcision.

Det gør dknyt et forsøg på region for region med start på mandag og fortsættelse hen over de sidste dage op til valgdagen. Nordjylland, Midtjylland og Syddanmark i næste uge, og Sjælland og Hovedstaden plus Bornholm i næste igen. Følg med, og vær klædt på til valgnatten.