Anklager vil have tyrkisk kvinde udvist for spionage
Det var ikke en tilfældig indskydelse over en sen kop te, at en nu 49-årig kvinde en aften i august 2016 satte sig til tasterne og sendte en liste med 15 navne fra sit hjem i Hillerød til et politikontor i Ankara.
Faktisk blev mailen med oplysninger om naboer og venner sendt på opfordring fra Tyrkiets præsident, Recep Tayyip Erdogan, og gjorde den tyrkiske efterretningstjeneste i stand til at operere i Danmark.
Det mener senioranklager Susanne Kjølhede, der ved Retten i Hillerød vil have kvinden idømt seks måneders fængsel og udvisning for at have overtrådt den såkaldt milde spionageparagraf.
Onsdag er retten nået til procedurerne, hvor anklager og forsvarer argumenterer for og imod kvindens skyld og en passende straf til hende, hvis hun bliver dømt.
- Når der sker videregivelse af oplysninger til fremmed efterretningstjeneste, er det en ganske alvorlig ting, siger Susanne Kjølhede.
- Tiltalte er med til at trække en politisk konflikt fra Tyrkiet op til Danmark. Man skal ikke her i landet frygte at blive angivet til en udenlandsk efterretningstjeneste, fordi man tilkendegiver helt legitime holdninger og sympatier.
I den godt fem et halvt år gamle mail pegede kvinden 15 personer ud, som ifølge hende kan knyttes til Gülen-bevægelsen. Den bliver af de tyrkiske myndigheder betragtet som en terrororganisation.
Bevægelsens frontfigur er Fethullah Gülen - en imam bosat i USA.
Han mistænkes af præsident Erdogans styre for at stå bag et kupforsøg i 2016. Efter kupforsøget var der en anspændt stemning også blandt folk med tyrkiske rødder bosat uden for landets grænser.
Tidligere har det været fremme, at europæiske tyrkere blev opfordret af præsident Erdogan til at angive folk fra bevægelsen.
Kvinden har erkendt, at hun sendte mailen. Men hun vil frifindes for spiontiltalen efter den sjældent anvendte paragraf 108. Den møder også kras kritik fra forsvarer Erik Matthiesen.
- Paragraf 108 er en skraldespand. Det er en ganske uklar bestemmelse, der ikke giver vejledning i, hvilken type gerninger der søges kriminaliseret, siger han.
Den 49-årige kvinde har hele tiden fastholdt, at hun sendte de mange navne til et kontor for cyberkriminalitet, fordi hun følte sig stødt over delinger på sociale medier.
Ifølge forsvareren er det ikke blevet bevist, at listen senere endte hos den tyrkiske efterretningstjeneste.
- Hun kunne også have klædt efterretningstjenesten på med alle oplysninger såsom adresser og telefonnumre, men det gør hun ikke. Hun har på ingen måde haft forsæt til at sende noget til en efterretningstjeneste, siger han.
Han mener, at sagen helt bør afvises. Bliver den ikke det, bør kvinden ifølge Erik Matthiesen frifindes eller idømmes den mildeste straf.
Ved alle retsmøder i sagen er pårørende til kvinden mødt op. Også en repræsentant fra den tyrkiske ambassade har været til stede.
Dommen falder tirsdag i næste uge.
/ritzau/
