Jammerbugt henter direktør i egne rækker
Foto: Jammerbugt Kommune

Jammerbugt henter direktør i egne rækker

Konstitueret direktør Diana Lübbert Pedersen bliver fastansat for børne- og familieforvaltningen.

JAMMERBUGT: Kommunalbestyrelsen i Jammerbugt blev i aftes enig om at fastansætte konstitueret direktør Diana Lübbert Pedersen som direktør for børne- og familieforvaltningen. Det oplyser kommunen.

Hun har været i kommunen siden 2015, hvor hun tiltrådte som skole- og dagtilbudschef.

I løbet af sin ansættelse har hun to gange været konstitueret direktør for børne- og familieforvaltningen, sidst siden 1. marts i år og altså frem til sin fastansættelse, der går fra 1. august 2020.

Inden Jammerbugt har Diana Lübbert Pedersen været stedfortræder for skolechefen i Randers og tidligere pædagogisk udviklingschef. Hun er uddannet cand.scient.adm. fra Aalborg Universitet i 2007 og har en diplomuddannelse i ledelse.

- Børne- og familieområdet har været omdrejningspunktet for mit arbejdsliv de sidste mange år, og jeg ser frem til at fortsætte udviklingen af det område. Både i den tværgående opgaveløsning i direktionen, i samarbejdet og betjeningen af Børne- og Familieudvalget, og i et tillidsfuldt samarbejde med kompetente og engagerede medarbejdere, siger Diana Lübbert Pedersen.

Diana Lübbert Pedersen har været konstitueret for Peter Mikael Andreasen, der rykkede til Fredericia i marts i år. Hun er 39 år og bor i Aalborg med Mikkel og deres datter.

ibs

Stillinger fra Lundgaard Konsulenterne
dkjob
www.mercuriurval.com
Fordi mennesker betyder alt