KØBENHAVN: Et politisk flertal i Borgerrepræsentationen i København vil øge kontrollen med de kommunalt ejede selskaber, skriver TV2 Lorry. Der skal derfor være bedre politisk adgang og tydeligere indblik i selskaber som eksempelvis Hofor.
- Vi vil gerne have mere åbenhed omkring de processer og de beslutninger, der bliver lavet. Altså mere gennemsigtighed, så københavnerne kan genkende sig selv i de kommunale selskaber. Og det er ikke rigtigt det, vi ser i dag. Der ser vi en utrolig lukkethed, og det vil vi gerne gøre op med, siger De Radikales gruppeformand Mette Annelie Rasmussen.
Socialdemokratiets gruppeformand Lars Weiss er enig. Han minder dog om, at Borgerrepræsentationen har medlemmer siddende i de kommunalt ejede selskabers bestyrelser, og at en styrkelse af de såkaldte ejerskabspolitikker, der definerer rammerne for politikernes ønsker for selskaberne, bør være vejen frem.
eo
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.