Kommune satte kronisk syg pædagog længere ned i tid end anbefalet

Det var ok, da en kommune kun tilbød en kronisk syg pædagog 20 timer, selvom hun havde bedt om 30, afgør Ligebehandlingsnævnet.
17. JUL 2020 10.04

Da en inklusionspædagog fik konstateret en immunsygdom, anbefalede lægen hende at gå syv timer ned i arbejdstid. Hun ville nemlig blive hårdere ramt af sygdom og infektioner end andre uden immunsygdommen. Derudover skulle hun bruge håndsprit. 

Kommunen købte den nødvendige sprit, men kunne ikke tilbyde medarbejderen en stilling på 30 timer om ugen. Det ville nemlig være for svært at finde en anden pædagog, der kunne udfylde de resterende syv timer. I stedet tilbød kommunen inklusionspædagogen en stilling på 20 timer. 

Den takkede inklusionspædagogen nej til, og sendte en klage til Ligebehandlingsnævnet. Immunsygdommen er nemlig et handicap i forskelsbehandlingslovens forstand.

Et flertal i nævnet lagde vægt på, at kommunen ikke var forpligtet til at omplacere inklusionspædagogen til en anden stilling. Derfor fik inklusionspædagogen ikke medhold i sin klage. 

Der blev lagt vægt på, at kommunen ville blive pålagt en uforholdsmæssig stor byrde ved at imødekomme inklusionspædagogens ønske om ansættelse på 30 timer.

 

Se afgørelsen.

 

Stillinger fra Lundgaard Konsulenterne
dkjob
www.mercuriurval.com
Fordi mennesker betyder alt