Byrådsflertal giver grundejere ret til at fjerne snublesten

KORT NYT25. JUN 2020 12.14

ODENSE: Et byrådsflertal af S og V i Odense har givet grundejere mulighed for at få fjernet såkaldte snublesten, som efter planen skal nedlægges i byen i løbet af de kommende år til minde om kz-lejr ofre fra Anden Verdenskrig, skriver Fyns Stiftstidende.

Det kan i sidste ende bremse projektet. Kunstneren bag, Gunter Demnig, ønsker nemlig ikke at lægge flere sten i Odense, så længe en fremtidig grundejer ud for stenens nedlæggelse kan bede om at få stenen fjernet igen. En betingelse, som et flertal i By- og Kulturudvalget blev enige om i maj, og som nu er vedtaget i byrådet, til fortrydelse for de øvrige partier.

- Betingelsen er for det første imod kunstnerens kriterier. Og derudover er den et udtryk for mangel på historisk bevidsthed, sagde Susanne Crawley (R).

MG

Stillinger fra Lundgaard Konsulenterne
dkjob
www.mercuriurval.com
Fordi mennesker betyder alt