
Venstres formand Jakob Elleman-Jensen skal have ny særlig rådgiver i stedet for den hidtidige, Jesper Kraft, som han havde med sig fra ministertiden. Jesper Kraft er stoppet med øjeblikkelig virkning.
Ifølge Jakob Ellemann-Jensen sker det, fordi 'udfordringerne (har) ændret sig, og derfor justerer jeg nu på mit hold', ifølge Jesper Kraft fordi 'det er svært at fungere godt som rådgiver i længden, hvis man for ofte er uenig i de strategiske beslutninger der bliver truffet, og den politiske retning der bliver konsekvensen'.
Jakob Elleman-Jensen har længe været trængt af manglende gennemslagskraft og er betvivlet i den rolle som oppositionsleder, som ellers skulle være naturlig for lederen af det største oppositionsparti. Den massive regeringsdominans under coronakrisen har ikke gjort situationen lettere for Venstre-formanden.
Partiformand og rådgiver skilles dog uden at smække med dørene. Begge parter takker hinanden for deres tid sammen og ønsker 'alt det bedste'.
Denne genre kan skrives langt. Jeg vil prøve at gøre det kort. Christiansborg og Venstre har været min arbejdsplads i...
Slået op af Jesper Kraft i Mandag den 29. juni 2020
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.