FREDERIKSBERG: 15. september bliver Frederiksberg Hovedbibliotek omdannet til børne-iværksætterakademi. Her får kommunens 10-13-årige børn mulighed for at prøve kræfter med iværksætteri og innovation gennem leg og læring, oplyser kommunen.
Det sker i løbet af syv eftermiddage, hvor børnene skal komme med løsninger på virkelige problemstillinger som madspild eller mangel på rent vand. Der kommer også rigtige iværksættere, som kan give børnene en forståelse for markeds- og forretningsmodeller gennem leg og øvelser.
- Vores samfund har brug for flere iværksættere, der kan omsætte gode ideer til løsninger. Jeg ser derfor frem til, at vi nu får et iværksætterakademi på Frederiksberg, hvor børn gennem leg og mødet med omverdenen lærer at skabe konkrete løsninger ud af deres ideer, siger borgmester Simon Aggesen (K) om projektet, der blandt andet er støttet af Villumfonden.
ibs
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.