Frederiksberg træner ledige med VR-teknologi

KORT NYT28. JUL 2020 10.40

FREDERIKSBERG: Frederiksberg giver nu ledige borgere mulighed for at øve sig i at gå til jobsamtaler via en app, oplyser kommunen. Teknologien er blevet udviklet på initiativ af Jobcenter Frederiksberg i samarbejde med virksomheden StudyMind, der udvikler virtuelle træningsbaner til uddannelsesinstitutioner, og erfaringerne fra testfasen er positive.

Appen rummer en simuleret jobsamtale, så man kan forberede sig i ro og mag hjemme i sin egen stue, og den gruppe af ledige, som i forvejen kæmper med nervøsitet og angst, får nu et virtuelt træningsrum, hvor de også kan få feedback på samtalen fra en  jobkonsulent. Træningen kan ske på borgerens egen smartphone, tablet eller med en VR-brille.

JobMind er det første af flere projekter med Virtuel Reality inden for beskæftigelsesområdet. Systemet er lige nu i testfase, og kommunen forventer, at systemet vil blive taget fuldt i brug efter sommerferien.

ka

Stillinger fra Lundgaard Konsulenterne
dkjob
www.mercuriurval.com
Fordi mennesker betyder alt