Vive:
Her er bedst og dårligst normering på plejehjemmene

Der er stor forskel på, hvor mange beboere en ansat skal tage sig af på landets plejehjem, især om natten. Herlev skiller sig ud - se alle tallene her.
31. JUL 2020 11.50
TEMA: Kongsgården

Der er markante forskelle i normeringen på landets plejecentre.

Især på nattevagter, hvor normeringen varierer fra 8 til 41 beboere pr. medarbejder på bedst og dårligst normerede plejecenter. Men også i dagvagterne varierer normeringen mellem 1,4 og 4,2 beboere pr. medarbejder, og på aftenvagterne er variationen fra 2,7  op til 11 beboere pr. medarbejder på hverdage.

Det konkluderede Vive i en undersøgelse i februar. På vegne af Ældre Sagen og FOA sendte Vive i efteråret 2019 et spørgeskema til lederne af landets 915 plejehjem, hvoraf 48 pct. svarede.

Ifølge Vive er der en vis sammenhæng mellem antallet af demente på et plejehjem og normeringen, men beboersammensætningen kan kun i mindre omfang forklare de store forskelle.

Samtidig viser undersøgelsen, at antallet af ufaglærte på plejecentrene er vokset markant fra 2017 til 2019, og at de nu udgør seks pct. af medarbejderne i dagtimerne på hverdage og 12 pct. i dagtimerne i weekenden.

Herlev har bedst normering

Vive har lavet en oversigt med de 79 kommuner, som minimum har tre plejecentre, og hvor mindst to af dem har besvaret spørgeskemaet fuldt ud.

Tallene viser et uvægtet gennemsnit pr. kommune, hvor hvert plejecenter vægter ens uanset størrelse. Blandt andet derfor er der en vis usikkerhed i kommunetallene, understreger Vive.

DK Nyt har sorteret tallene for at se, hvilke kommuner der ifølge undersøgelsen har færrest og flest beboere pr. medarbejder på forskellige tidspunkter:

Dagvagt hverdag - gennemsnit 2,6

Bedst normering:

  • Herlev 1,8
  • Greve 1,9
  • Stevns 1,9
  • Helsingør 2
  • Kerteminde 2
  • Vesthimmerland 2

Dårligst normering:

  • Bornholm 3,7
  • Assens 3,2
  • Fredericia 3,2
  • Næstved 3,2
  • Odense 3,2
Dagvagt weekend - gennemsnit 4,5

Også her har Herlev den bedste normering, mens Hedensted har den dårligste.

Bedst normering:

  • Herlev 2,9
  • Greve 3,2
  • Lejre 3,3
  • Viborg 3,6

Dårligst normering:

  • Hedensted 5,6
  • Randers 5,5
  • Morsø 5,5
  • Bornholm 5,5
Aftenvagt hverdag - gennemsnit 6,4

Fra 3,2 til 7,8 beboere på en aftenvagt.

Bedst normering:

  • Herlev 3,2
  • Nyborg 4,1
  • Greve 4,2
  • Halsnæs 4,4
  • Lejre 4,6

Dårligst normering:

  • Morsø 8,8
  • Skive 8
  • Norddjurs 7,9
  • Brønderslev 7,8
  • Frederiksberg 7,8
Aftenvagt weekend - gennemsnit 6,8

Tallene spænder vidt - fra 3,8 beboere i Herlev til 9,1 i Holbæk.

Bedst normering:

  • Herlev 3,8
  • Nyborg 4,6
  • Greve 4,6
  • Lejre 4,9
  • Viborg 5

Dårligst normering:

  • Holbæk 9,1
  • Herning 8,2
  • Norddjurs 8,2
  • Skive 8
Nattevagt hverdag - gennemsnit 21,5

København har den dårligste normering om natten på hverdage.

Bedst normering:

  • Herlev 9,2
  • Slagelse 14,4
  • Faxe 14,5
  • Esbjerg 15,5
  • Skanderborg 15,8

Dårligst normering:

  • København 29,5
  • Næstved 29,4
  • Assens 28,3
  • Holstebro 28,3
  • Nyborg 28
Nattevagt weekend - gennemsnit 22.1

Ansatte på nattevagt i weekenden i Assens har ansvaret for 30 beboere.

Bedst normering:

  • Herlev 13,3
  • Slagelse 13,6
  • Faxe 14,5
  • Esbjerg 15,5
  • Horsens 16,1

Dårligst normering:

  • Assens 30,1
  • København 29,7
  • Næstved 29,4
  • Frederiksberg 29,2
  • Haderslev 29

 

Se rapporten - med tal fra de enkelte kommuner side 28 - her.

 

Stillinger fra Lundgaard Konsulenterne
dkjob
www.mercuriurval.com
Fordi mennesker betyder alt