Stor forskel på kommuners integration af syriske flygtninge

Mens syv ud af ti syriske flygtninge er i job i Roskilde, gælder det kun for tre ud ti syriske flygtninge i Kalundborg og Assens. Kommunerne har vidt ­forskellige forudsætninger, lyder det fra forsker.
1. AUG 2020 13.55

Roskilde er en af de kommuner, der har skaffet flest syriske flygtninge i job. Syv ud af ti af de mandlige syriske flygtninge, der kom til kommunen under flygtningekrisen i 2015, var i job den 1. januar i år, skriver Kristeligt Dagblad.

Sammen med Varde, Struer, Ringkøbing-Skjern og Køge hører Roskilde dermed til de fem kommuner, der har flest syriske flygtninge i arbejde. Modsat har Svendborg, Nordfyns Kommune, Frederikshavn og Assens sværest ved at få de syriske flygtninge i job. I disse kommuner er kun omkring hver tredje af de syriske flygtninge, der ankom for fem år siden, i arbejde.

Det viser en analyse fra den private tænketank Danmarks Videnscenter for Integration, skriver Kristeligt Dagblad.

- Vi kender ikke de præcise årsager, men når forskellene er så markante, må en af forklaringerne være, at der er forskel på kommunernes indsats. I nogle kommuner er der meget fokus på at få flygtninge tidligt ud på arbejdsmarkedet, hvor andre har fokus på opkvalificering, der ikke nødvendigvis fører til et job. Det er vigtigt, at lokalpolitikere fra kommuner med dårlige resultater er opmærksomme på at gøre noget, så resultaterne bliver bedre, siger Rasmus Brygger, der er stifter af Danmarks Videnscenter for Integration.

Lær af hinanden

Konstitueret direktør Jes Vissing Tiedemann i Foreningen Nydansker, der hjælper nydanskere med integration på arbejdsmarkedet, er heller ikke i tvivl om, at der er stor forskel på den kommunale jobindsats i forhold til flygtninge.

- Det var en stor udfordring, da kommunerne i 2015 pludselig skulle modtage flere hundrede flygtninge, og der er ingen tvivl om, at integra­tionsindsatsen har været forskellig. Der er brug for, at kommunerne lærer af hinanden i forhold til de indsatser, der virker, siger Jes Vissing Tiedemann.

Han understreger samtidig, at integrationsindsatsen har fået et markant løft efter 2016, hvor flygtninge som noget nyt hurtigst muligt skulle ud på en dansk arbejdsplads.

ka

Stillinger fra Lundgaard Konsulenterne
dkjob
www.mercuriurval.com
Fordi mennesker betyder alt