En enkelt periode nok for byrådsdebutant, der runder de 90 år

KORT NYT8. SEP 2020 12.17
TEMA: KV21

HØRSHOLM: De fleste er glade for at blive valgt til et byråd, især hvis valget er en overraskelse, og det var det for Fritz Reuther, da han efter fintælling blev valgt for Venstre i Hørsholm på det absolut yderste mandat ved KV17. Alligevel vil han ikke genopstille til KV21, meddeler han til Ugebladet Hørsholm i et fødselsdagsinterview i anledning af sin 90 års dag, torsdag.

Titlen som landets ældste byrådsmedlem sikrede han sig allerede som 87-årig, og med 11 veteranmesterskaber i bagagen betragtede den tennisvante byrådsdebutant fra starten alderen som en overhånd i forhold byrådskollegerne. "De andre går på arbejde. De er jo trætte," sagde han dengang til avisen.dk.

Han mener stadig, at der er en politisk indsats at gøre. "Ledelsen er ikke god nok. Borgmesteren gør det ikke godt nok," siger han bramfrit, men han overlader det alligevel til andre og sandsynligvis yngre kræfter at gøre noget ved det.

mk

 

Stillinger fra Lundgaard Konsulenterne
DK Job