
Det er først og fremmest i hovedstaden, at covid-19 stadig huserer, viser dagens opgørelse fra Statens Serum Institut.
Af 18 patienter, som i morges lå i respirator, var de 13 indlagt på hospitaler i hovedstaden. I Region Sjælland, Syddanmark og Nordjylland lå kun en enkelt i respirator, mens Midtjylland havde to.
I alt var 141 patienter med bekræftet covid-19 indlagt i morges, og heraf var de 83 fra Region Hovedstaden.
Derimod havde Midtjylland kun syv, Nordjylland ni, Syddanmark 16 og Sjælland 26.
De samlede tal for antal indlagte, på intensiv og i respirator var alle en smule lavere end i går. I løbet af en uge er antallet af indlagte faldet med 36.
Tre nye dødsfald er registreret siden i går, så i alt 551 personer i Danmark nu er døde, mens de var smittet med covid-19.
76 nye positive test
Samtidig er 76 danskere det seneste døgn testet positiv for coronavirus. Det følger efter en bundrekord mandag på 41, det laveste antal siden 16. marts.
Dermed er i alt 11.044 personer nu blevet registreret smittet. Det egentlige tal kan sagtens være højere, da testkapaciteten først de seneste par uger er blevet skruet i vejret.
I denne uge er der åbnet for, at man kan blive testet uden henvisning fra lægen - i første omgang blev der mandag åbnet for 18-25-årige.
Samlet set har i alt 402.194 personer i Danmark nu fået svar på en coronatest.
Antallet af udførte var i morges steget med 7.800 sammenlignet med et døgn tidligere.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.