
KØBENHAVN: Børne- og ungdomsforvaltningen i København har ansat Gitte Lohse som ny fagdirektør pr. 1. november. Det oplyser kommunen.
Hun kommer fra en stilling som direktør i Glostrup Kommune, hvor hun bl.a. har haft ansvar for børne- og ungeområdet. I København afløser hun Camilla Niebuhr, der i sommer fik nyt job som børne- og kulturdirektør i Rødovre.
48-årige Gitte Lohse er uddannet lærer og har siden taget uddannelser som cand.pæd. i historie og samfundsfag fra DPU og Master of Public Administration fra CBS.
Hun får ansvaret for at danne og uddanne ti pct. af landets børn og unge som øverste faglige chef for over 70.000 børn i daginstitutioner, folkeskoler og fritidstilbud.
Hun har tidligere været områdechef og chef for ledelsessekretariatet i Børne- og Ungdomsforvaltningen i København, hvor hun nu vender tilbage til.
- Jeg ser meget frem til at vende tilbage til det stærke faglige miljø i Børne- og Ungdomsforvaltningen. Og jeg glæder mig til sammen med både politikere, ledere, medarbejdere og andre samarbejdspartnere at fortsætte arbejdet med at styrke den faglige kvalitet på børne- og ungeområdet med de muligheder København som storby og hovedstad giver, siger Gitte Lohse.
Privat bor Gitte Lohse i Farum med sin mand og deres to teenagere.
ibs
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.