Undersøgelse af Støjberg starter:
Professor venter blød konklusion
Instrukskommissionen indleder torsdag sit arbejde med at afhøre vidner i sagen om adskillelse af asylpar under tidligere udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V).
Støjberg undersøges for den ulovlige instruks fra 2016 om, at ingen mindreårige asylansøgere fremadrettet måtte indkvarteres med en ægtefælle eller samlever. Den var ulovlig, fordi de havde krav på en individuel vurdering. Der kunne være par, der ikke skulle adskilles, for eksempel hvis de havde børn.
Det springende punkt er, om Støjberg blev advaret om, at instruksen kunne være ulovlig. Det har hun afvist.
Spørgsmålet, mange stiller sig selv, er, hvad sagen ender med. Endnu er afhøringerne ikke begyndt, men Michael Gøtze, der er professor i forvaltningsret ved Det Juridiske Fakultet på Københavns Universitet, venter hverken en frifindelse eller en rigsretssag.
- Det mest sandsynlige er, at vi får en blød mavelanding. Kommissioner har det med at lande blødt, men ender sjældent i fuldstændig frifindelse. Et mellemscenarie er, at Støjberg kommer ud med en slags frifindelse, men at der alligevel er nogle ting, der ser tvivlsomme ud, og det kan være, hun får en ridse i lakken rent politisk. En rigsretssag er også i lyset af Ombudsmandens udtalelser i sagen meget lidt sandsynlig, siger han.
Kommission får halvandet år til undersøgelse
Ombudsmanden kaldte instruksen ulovlig, men kunne ikke komme længere uden egentlige afhøringer. Det går kommissionen i gang med, og den har sikret sig materiale, der ikke har været fremme før. Gøtze venter en blød start, når Støjbergs daværende ministersekretærer og en styrelsesdirektør skal afhøres torsdag i Retten på Frederiksberg, mens de tungere vidner venter fredag og mandag.
Støjberg selv skal vidne allerede søndag 24. maj og mandag 25. maj. Kommissionen har fået halvandet år til at undersøge sagen, hvilket dels kan skyldes forældelsesfrister og dels et ønske om at gøre det hurtigere end tidligere kommissioner.
Når Gøtze tør give sit bud på, hvordan sagen lander, skyldes det blandt andet, at kommissioner jævnfør loven om undersøgelseskommissioner ikke er en dømmende myndighed, men i stedet skal redegøre for et givent forløb.
- Der er et filter i selve ordningen, der betyder, at kommissionen ikke kan gå så tæt på en minister, som man kan gå på embedsmændene. Man kan undersøge forløbet og rekonstruere det, der er sagt undervejs, men man kan ikke komme frem til en ansvarsvurdering i forhold til ministeren, siger han.
I stedet er det til op til et flertal i Folketinget, hvorvidt der skal rejses en rigsretssag, men det anser han ikke for sandsynligt. Det er blot sket fem gange, senest i 1995 mod tidligere justitsminister Erik Ninn-Hansen (K).
Ritzau
