Efter corona:
Sønderborg ansætter 12 ekstra medarbejdere i jobcentret

KORT NYT21. MAJ 2020 16.03
TEMA: Corona

SØNDERBORG: De næste to år får jobcentret i Sønderborg Kommune 12 nye medarbejdere for at sikre, at flest mulige kan beholde deres job, at flere kommer i gang med en uddannelse, samt at nye ledige kommer i gang igen hurtigst muligt efter coronakrisen. Det vil koste 12 mio. kr., skriver JydskeVestkysten.

Ledigheden er nemlig som på landsplan steget kraftigt: Fra den 15. marts til den 27. april er antallet af ledige på dagpenge steget med 25 pct. svarende til 332 personer i Sønderborg. 

Økonomiudvalget har derfor, udover at ansætte flere medarbejdere, besluttet at indlede firepartsdrøftelser mellem kommunen, erhvervslivet, lønmodtagerorganisationer og uddannelsesinstitutioner om en plan, der forventes at ligge klar inden sommerferien.

eo

 
 
 
 
 
 

Stillinger fra Lundgaard Konsulenterne
dkjob
www.mercuriurval.com
Fordi mennesker betyder alt