
SØNDERBORG: Coronakrisen har sat luftfarten i stå. Med det følger uvisheden om, hvornår den kommer på normalt niveau igen, og det får Sønderborg Kommune til at foreslå, at man tilpasser udviklingsplanen for Sønderborg Lufthavn, oplyser kommunen.
Derfor lægger kommunen op til at udskyde byggeriet af en ny terminalbygning og i stedet gennemføre en nødvendig renovering af den eksisterende terminalbygning samt parkeringsfaciliteter. Det vil koste 11 mio. kr.
- Vi må se i øjnene, at situationen i forbindelse med covid-19 betyder, at vi ikke kan fortsætte udviklingsplanerne med det store terminalprojekt som planlagt. Vi er nødt til at afvente forholdene for luftfarten og på forsvarlig vis tilpasse vores beslutninger. Selvom vi nu sætter tempoet ned, så er intentionen og økonomien bag en ny lufthavn intakt – for det er vigtigt for os at fremtidssikre lufthavnen til gavn for erhverv, turisme og borgere i Sønderborg Kommune, siger borgmester Erik Lauritzen (S).
Nye medejere?
Byrådet skal tage stilling til, hvorvidt der skal bevilliges 3,5 mio. kr. til at nedsætte lufthavnsafgifterne resten af året. Forslaget lægger også op til, at der afsættes en ramme til køb af jord, og at 40 mio. kr. til udbygningen af lufthavnen flyttes til budgettet for 2023.
Kommunen ønsker fortsat at udvikle lufthavnen, og derfor foreslår den også at se på muligheden for at gøre private investorer til medarbejdere.
- Selv om udviklingen af lufthavnen sættes lidt på standby nu, er det stadig vigtigt, at vi får en kommerciel partner med i lufthavnsselskabet. Det har hele tiden været tanken, og det arbejder vi uændret videre med, siger næstformand i erhvervsudvalget, Heidi F. Jørgensen (V).
eo
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.