dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi
Ordstyrer og quizmaster Eva-Marie Møller fik både indenrigsminister Karen Ellemann (V) og især KL-formand Martin Damm (V) på glatis. Foto: Michael Kjærgård, dknyt.

Der er andre end Hjort der siger noget om kommuner

FOLKEMØDE Stor enighed mellem KL-formand Martin Damm (V) og indenrigsminister Karen Ellemann (V) - også om forkerte quiz-svar
16. JUN 2016 17.23

BORNHOLM: Finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) fylder meget i den kommunale bevisthed, både hos KL og i regeringen. Så meget at KL-formand Martin Damm (V) og indenrigsminister Karen Ellemann (V) begge i en lille quiz i KL's telt på Folkemødet fejlagtigt tillagde Hjort to udtalelser, som retteligt skyldtes Lars Løkke Rasmussen (V) hans i egenskab af henholdsvis daværende indenrigsminister og nuværende statsminister.

Den ene udtalelse fra september 2006 var en påmindelse til kommunerne om at leve op til det lokale ansvar, med indbygget tilføjelse om at hvis de ikke gjorde det, så ville staten gå ind og detailstyre. Modsætningvis var det andet fra marts i år i 'vi er alle i samme båd'-genren.

Især de fejlagtige gæt på sidstnævnte er bemærkelsesværdige, når man tænker på hvor provokerede kommunerne blev af finansministerens 'jammer'-tale i januar. Lars Løkkes udtalelser i marts var i ment udglattende, og den mission må jo så være lykkedes.

Sidste fredags økonomiaftale med afskaffelsen af omprioriteringsbidraget har dog virket mindst lige så udglattende. Skønt omprioriteringsbidraget afløses af et moderniserings- og effektiviseringsprogram, er slutfacit ikke alene 'bedre', men 'meget bedre', korrigerede Martin Damm sig selv.

Han ville dog ikke høre tale om at KL skulle have vundet over regeringen. Begge parter vandt, insisterede han, og hans debatmodpart Karen Ellemann erklærede sig enig. Det var ikke kommunerne, men det kommunale selvstyre, der vandt, præciserede hun.

- Usikkerheden ved omprioriteringsbidraget var at vi skulle spare og overlade besparelsen til andre. Det er vi ude af nu. Nu skal vi selv i arbejdstøjet, men det er vi vant til, sagde Martin Damm.

- Jeg har selv være kommunalpolitiker, så jeg kender godt frustrationen. Men det gør landspolitikere også, når det oplever at de har prioriteret et område og kommunerne bruger pengene på noget andet, svarede Karen Elleman.

Hun vandt i øvrigt quizzen med to rigtige ud af fire mod nul til Martin Damm. Han fik til gengæld det sidste ord:

- Jeg holder jo ikke så meget øje med hvad folk siger. Jeg holder øje med hvad de gør.

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/der-er-andre-end-hjort-der-siger-noget-om-kommuner

GDPR