Læsø slår alarm: Vi kan ikke selv løse vores budgetproblemer

LÆSØ: Byrådet på Læsø sidder lettere groggy tilbage i budgetprocessen for 2019, efter at kommunen først ved fordelingen af særtilskud fik tildelt 5 mio. kr. mod de ansøgte 14 mio. kr., og dernæst efter kontakt til økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll-Bille (LA) fik den besked, at 'ministeriet finder ikke, at der er grundlag for en ny vurdering'.

Læsøs borgmester Karsten Nielsen (DF) og kommunaldirektør Jørgen Christiansen havde i sidste uge et møde med ministeren, hvor de forelagde situationen og dens alvor, men noget lignende gjorde også mange andre kommuner, så da særtilskuddene blev meldt ud onsdag, manglede der 9 mio. kr. af dem Læsø havde sat sin lid til.

Læsø bad øjeblikkeligt om et nyt møde, men ministeren havde 'desværre ikke mulighed for at afholde endnu et møde med borgmester Karsten Nielsen i nærmeste fremtid', lød svaret. Med afslaget på ønsket om et nyt møde fulgte en besked om at udmeldingen af tilskuddene var sket 'ud fra det aktuelle oplysningsgrundlag vedrørende kommunernes økonomiske situation', og det var så den ministeriet ikke fandt grundlag for at revurdere for Læsøs vedkommende.

Oversat: Læsø Kommune må selv løse problemet.

'Mulighederne er ikke til stede'
Ikke desto mindre er det uændret byrådets vurdering, at 'mulighederne for at skabe balance ved tilpasning af budgetforslaget ikke er til stede', lyder det i en krisemelding fra borgmester Karsten Nielsen.

Sidste år manglede der også nogle millioner efter uddelingen af særtilskud, dog ikke så mange dengang, så det lykkedes at få enderne til at nå sammen ved at knibe lidt her og der i 2018-budgettet. 2017-budgettet nåede derimod kun i hus ved hjælp af en skattestigning på 0,7 procentpoint, og 2016-budgettet måtte ommøbleres midtvejs for at undgå at blive sat under administration af staten.

Men i år er der udsolgt af muligheder for at skabe balance i 2019-budgettet. Det nødvendigt med midler udefra, og 'derfor vil der nu blive arbejdet med at skabe en landspolitisk interesse for situationen i Læsø Kommune', lyder det i borgmesterens opråb, der kan ses som et første skridt i den henseende.

Ikke noget nyt problem
Problemet for Læsø er imidlertid ikke nyt. Ved strukturreformen i 2006, da Gl. Frederikshavn blev sammenlagt med Skagen og Sæby kommuner til nuværende Frederikshavn Kommune, forblev Læsø selvstændig med 2.091 indbyggere, et tal der i år er reduceret til 1.807.

Et fald på 13,6 pct. i den kommune, der i forvejen med afstand er den mindste. Og som altså nu meddeler, at den ikke selv kan løse problemet.

Heller ikke det er nyt. 'Tidligere borgmestre på Læsø har i deres funktionsperioder gjort opmærksom på den økonomiske udfordring i Læsø Kommune. Desværre indtil nu uden held til at skabe en fremtidssikret løsning for Læsø Kommune', hedder det i borgmesterens nødråb.

Det anviser ikke nogen mulig udvej fra miseren. Oveni skal kommunen også ud at finde en ny kommunaldirektør, idet den nuværende har sagt op efter blot halvandet år på posten. 

Byrådspartier mobiliserer deres baglande
Borgmester Karsten Nielsen erkender ligeud overfor dknyt, at der eksisterer en risiko for at blive sat under administration, men det kommer ikke til at ske uden sværdslag. De forskellige byrådspartier vil forsøge at mobiliserer deres  baglande, for i bund og grund handler det om, om der skal være plads til en kommune af Læsøs størrelse, siger han.

- Vi har én skole, ét plejehjem og én børnehave, så der er ikke noget at slå sammen for at spare. Og vi har vel ligeså mange på hele rådhuset som Frederikshavn har i borgmestersekretariatet, nævner Karsten Nielsen som eksempler på de manglende økonomiske manøvremuligheder i en lille organisation.

Hvad netop Frederikshavn angår, så har Læsø et glimrende samarbejde, men mere end dét er ikke noget der spekuleres i, lader borgmesteren forstå.