En lønstigning på 31,4 pct. er velegnet til at skabe forargelse, ligesom en lønstigning på 29,2 pct. også er det. Og helt slemt er det naturligvis, hvis det er en lønstigning man bevilger sig selv.
De nævnte procenter er det som henholdsvis borgmestre lige er steget, og det som menige byrådsmedlemmer steg i 2014, i begge tilfælde dog ikke som tag-selv idet den slags fastlægges af Folketinget. Og selv om tallene ser ud af meget, så er det i virkeligheden nøjagtig det samme som alle andre har fået i lønstigning siden 1996 for byrådsmedlemmernes vedkommende og siden 1994 for borgmestrenes.
Eventuel forargelse er derfor ilde anbragt, eller i hvert fald kommer den lidt sent, for hvis man mener det nye vederlagsniveau for borgmestre er for højt i dag, så var det daværende det også i 1994. Og selv om en stigning på én gang selvfølgelig er noget der kan mærkes langt mere end årlige dryp, så er det nok de færreste af de forargede, der selv ville undvære lønregulering i så lang tid bare for at få lov at opbygge et efterslæb uden efterregulering.
Men uanset hvad kommer man ikke uden om at procenterne er høje, og den eneste måde at undgå det på er at regulere løbende med beherskede procenter ligesom alle andre. Netop det har man så også gjort for byrådsmedlemmernes vedkommende siden 2014 og vil gøre for borgmestrenes vedkommende fra nu.
På den måde kan man nøjes med en engangs-forargelse.
De afledte effekter
I det aktuelle tilfælde er den dog dobbelt, for ingen tænkte tilsyneladende på de afledte effekter, da et folketingsflertal indgik aftalen om stigningen i borgmestervederlaget. I hvert fald ingen af dem der indgik aftalen. Andre var udmærket klar over det.
Under alle omstændigheder blev der ikke taget højde for, at også andre byrådsposter end lige borgmesternes vederlægges med afsæt i borgmesterlønnen. Den er i de mindste kommuner lige steget fra 536.665 kr. til 705.178 kr om året og i de største samt i regionerne fra 838.012 kr. til 1.103.327 kr. med lidt ekstra oven i hatten til Københavns overborgmester (fra 929.389,20 kr. til 1.236.489 kr.).
Summen af vederlag til de øvrige medlemmer af byrådene udmåles efter princippet 'den der har skal mere gives', således at de mindste kommuner har 166 pct. af den mindste borgmesterløn at gøre godt med, mens de største kommuner har op til 370 pct. af den største borgmesterløn og i Odense, Aalborg, Aarhus og København endda mellem 400 pct. og 440 pct. at bruge til vederlag til udvalgsmedlemmer, udvalgsformænd og viceborgmestre.
I regionerne er det enklere, her får alle regionsrådsformænd det samme, og alle regioner kan bruge 400 pct. af et regionsrådsformandsvederlag til øvrige vederlag.
Bloktilskud kompenserer ikke alle stigninger
Her kommer der så alligevel et tag-selv element ind i vederlagsstigningen, for de menige byrådsmedlemmer - der jo fik deres efterslæb reguleret i 2014 - vil med uændrede procenter af et 31,4 pct. øget borgmestervederlag kunne få en regulering begrundet i et efterslæb de ikke selv har haft.
Her bliver der plads til lidt forargelse, men den er også tag-selv, for det har hele tiden stået byrådene frit for ikke at bruge alle de procenter af et borgmestervederlag, som Indenrigsministeriets vederlagsbekendtgørelse giver mulighed for. Det er der faktisk nogle byråd der ikke gør - men ikke ret mange.
Dog er der i den konkrete anledning kommet nogle flere til, nemlig dem der har besluttet at neutralisere den ellers automatiske stigning, der ville følge af en uændret procent af et større borgmestervederlag. Begrundelserne for ikke at følge med op er flere, og en af dem der vejer tungt kommuneøkonomisk og budgetmæssigt er, at det kun er borgmesterens vederlagsstigning, der kompenseres med større bloktilskud, ikke de eventuelle afledte udgifter ved at andre vederlag også stiger.
I hvert fald ikke i år. Det kan ændre sig næste gang der skal forhandles bloktilskud, og så er situationen pludselig en helt anden for 2018. Som jo heller ikke er et valgår, så mon ikke andelen af byråd der ikke opbruger hele vederlagsrammen, ganske snart vil synke tilbage til det hidtidige niveau.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.
