Valghemmeligheden får en ekstra understregning ved KV17

Grundlovens ord om 'hemmelige valg' får en ekstra understregning ved KV17.

Det demokratiske princip ved hemmelige valg er, at man ikke kan forfølges for sit politiske standpunkt, hvis ingen kender det, men den beskyttelse har ikke hidtil været gældende for de vælgere, der har optrådt som stillere for et parti eller en liste. Stillerlisterne har hidtil været offentligt tilgængelige, men det er slut med virkning fra KV17.

Hensigten er udtrykkeligt et 'hensyn til at beskytte stillernes politiske overbevisning mod offentliggørelse', som det hedder i den skriftlige fremsættelse af det lovforslag, der ændrede den tidligere bestemmelse. I de gamle regler var der ligefrem en særbestemmelse om at stillernes navne og adresser ikke kunne holdes tilbage for interesserede, men den er ophævet og eventuelle ønsker om at få kendskab til oplysningerne skal herefter afgøres som enhver anden anmodning om aktindsigt.

Skulle nogen forsøge sig med sådan en, kan de imidlertid roligt regne med et afslag. Indenrigsministeriet lader i sin KV17-vejledning utvetydigt forstå, at en kommunes svar på en sådan aktindsigtsanmodning bør være et nej.

Indenrigsministeriet kalder 'en oplysning om at en person er stiller for en kandidat, en oplysning der vedrører denne persons politiske overbevisning', og den vil derfor 'som udgangspunkt være at anse som en oplysning om private forhold og er således ikke omfattet af adgangen til aktindsigt', hedder det i KV17-vejledningen. En undtagelse er nuværende eller tidligere folkevalgte politikere hvis politiske tilhørsforhold i forvejen er offentligt kendt. 

Foruden hemmeligholdelsen af stillerlisterne byder lovændringen også på en forsinkelse af offentlighedens adgang til kandidatlisterne. De må nu ikke længere udleveres ved aktindsigt før det tidspunkt de bliver offentliggjort, det vil ved KV17 sige mandag 9. oktober. Sidste frist for indlevering af kandidatlisterne er tirsdag 3. oktober, så interesserede må afvente at de mellemliggende dage passerer, eller også må de lade sig nøje med de kandidatlister som partierne traditionelt selv offentliggør uden at vente på den formelle godkendelse.

Ydermere vil der bagefter godt kunne gives aktindsigt i de oprindeligt indleverede kandidatlister, selv om der skulle være sket ændringer i dem i den mellemliggende periode. Den manglende ret til aktindsigt før den endelige godkendelse af kandidatlisterne er ellers begrundet i 'hensynet til, at der ikke via medierne offentliggøres oplysninger om kandidatlister, der endnu ikke er godkendt, og som derfor kan være fejlbehæftede'.